Billedkunstner Claus Handgaard (f. 1969) bor og arbejder i København og er uddannet fra Det kgl. Danske Kunstakademi. Han er en del af kunstnersammenslutningen Corner, og han har værker repræsenteret blandt andet på Statens Museum for Kunst, Nordjyllands Kunstmuseum og Vejle Kunstmuseum. For ham er kunst – på linje med andre visuelle udtryk – først og fremmest et spørgsmål om kommunikation, og dette forhold er et gennemgående undersøgelsesfelt i hans arbejde. Han forsøger ikke at formidle store sandheder om dette og hint, men sætter snarere fokus på, hvordan og hvorfra vi kommunikerer.

På udstillingen kan der ses både akvareller, kultegninger og maleri. Når Claus Handgaard maler, bruger han mest træplader; finer og MDF. Træer der er skilt ad og sammensat til nye objekter. Træpladerne er synlige i maleriet, som repræsentation af fravalg, men samtidig også en forankring af virkeligheden. Værkerne udspringer af hverdagslivets mulighedsrum. Familien, kunsten og egen dødelighed beskriver Claus Handgaard som det beskuede, kameraet som tilskuer og maleriet fungerer som fortæller. Han er nogen, ved at genfortælle sin hverdag.

På flere værker udgør kunstnerens børn motiverne. De er yngre end ham, maleriet er ældre. I midten, mellem før og nu, sidder han og tager billeder med sin smartphone. Kameraet i en sådan lommecomputer, tilbyder muligheden for at lave et panorama, forklarer han. Et bredt udsyn, bredere end synsfeltet. Et udsyn der kræver en bevægelse og derfor en udstrækning af tid. I telefonen er det bare fototeknik, som gør det muligt at tage flere billeder og lægge dem sammen side ved side så det til sidst er et billede. Et panorama er for Claus Handgaard et meget fint billede på et liv.