I år er det 40 år siden, at det første tegneseriehæfte i serien Valhalla udkom. Og gennem årene er det blevet til i alt 15 humoristiske tegneserie-album, der sam- men udgør ét samlet værk, som genfortæller de vigtigste myter fra den nordiske mytologi.
Valhallas version af de nordiske myter er nået ud til rigtig mange mennesker og har gjort historierne om Odin, Thor, Loke, Freja og alle de andre guder og jætter til allemandseje. Indtil nu har Valhalla solgt over 1 million eksemplarer i Norden og er udkommet på 11 sprog.
Skælskør Kunstforening har besluttet at hylde denne kæmpestore danske tegne- seriesucces med en jubilæumsudstilling. Foreningen har allieret sig med Peter Madsen, der har lagt streg til Valhallas magiske univers, og fra den 13. oktober til den 10. november 2019 udstiller de en perlerække af de sort/hvide originalteg- ninger fra hæfterne og nogle af de fantastiske, farverige forsider.
Peter Madsen begyndte allerede i gymnasiet at arbejde med de første album, og I 1979 udkom det første bind, nemlig “Ulven er løs”. Resten af de 15 håndtegne- de hæfter blev skabt over en periode på 30 år, og har på den måde været en tro- fast følgesvend for Peter Madsen op gennem voksenlivet. Valhalla har gennem årene modtaget en række priser i både ind- og udland.
Udstillingen har åbent fredage, lørdage og søndage fra 14-17 i Magasinet, Strandgade 14. Desuden er der åbent alle hverdage i skolernes efterårsferie også fra 14-17. I ugerne herefter vil det desuden være muligt for skoleklasser at besøge udstillingen på hverdage efter aftale med foreningens formand ved at skrive til pernille@kirkeskovhansen.dk
Titel:
Valhalla 40 år
Kunstner:
Peter Madsen
Fernisering:
13/10 2019 kl. 13.00
Udstillingsperiode:
13/10 - 10/11 2019
Gå på opdagelse i nogle af de tidligere udstillinger i Skælskør Kunstforening. Klik på billederne for at læse mere.