The Difference Time Makes

I gruppeudstillingen The Difference Time Makes viser Skælskør Kunstforening nye og ældre værker af syv professionelle samtidskunstnere, der kredser om emner som tid, erindring, forandring og rum.
Kunstnerne arbejder med forskellige teknikker, der spænder fra oliemaleri over akvarel og collage til fotografi - og ofte i kombination.
Naturen og omgivelserne spiller en væsentlig rolle i værkerne, og der trækkes tråde til mytiske fortællinger, århundredgamle teknikker og fortidige livsspor.
På sin vis står tiden stille i udstillingen, men med sin insisteren på det erfarede og oplevede tager tiden os med på en lille magisk og mystisk rejse.

De syv udstillende kunstnere er Hanne Schmidt, Marck Fink, Maria Engholm, Naja Duarte, Noah Norrid, Taegan Treichel og Tune Andersen.

Hanne Schmidt (f. 1970)
Hanne Schmidt maler primært olie på lærred og bidrager til udstillingen med koloristiske og pastose oliemalerier i store formater.
Hendes motivunivers er tid, lys, livets historiske aftegninger, rum og interiør. De tomme interiører bærer spor af et levet liv - tapet der skaller, gulvbrædder der knirker, lofter i opløsning. En sitrende stilhed hviler over rummene, hvor en antydning af fortælling lurer under overfladen.
Hanne Schmidt arbejder også med keramik, hvor hendes maleriske univers får et tredimensionelt formsprog i form af små møbler i glaseret stentøjsler.

Marck Fink (f. 1977)
Marck Fink har atelier på Islands Brygge, hvilket man ikke er i tvivl om, når man ser motivvalget i hans figurative og ekspressive malerier. I serien “Malerdrømme og tankestreger” fortolker han sit lokalområde lige fra de små detaljer og “skæve” motiver til de mere genkendelige og ikoniske bygninger i området, som f.eks. “Brohuset” på Langebro.
Nogle af Marck Finks motiver trykkes som kunsttryk og plakater.

Maria Engholm (f. 1976)
Maria Engholm maler gerne på træ, som hun er meget fascineret af. I de transparente farvelag integreres træets årringe i motivet og bidrager til en levende, organisk, fortællende flade.
Naturen spiller ofte en hovedrolle, både som motiv og som en levende fortælling om tid og forandring. Maria Engholm arbejder med flertydighed i både motiver og titler, der lader beskueren tolke ud fra egne erfaringer.

Naja Duarte (f. 1967)
I Naja Duartes malerier folder blomsterne sig ud som visuelle fortællinger og liv og transformation.
Farver, former og rytmer væver sig sammen i et poetisk udtryk, hvor tiden synes at stå stille. Hun maler ikke blot det, øjet ser, men også det, man fornemmer med kroppen og sindet. Hvert værk åbner et rum, hvor man kan gå på opdagelse i naturens mange lag.

Noah Norrid (f. 1975)
Noah Norrid er inspireret af naturhistoriske illustrationer fra en svunden tid og kombinerer det med historiefortællerens evne til røverhistorier og skæve vinkler. Hans fortællende akvareller dykker ned i et univers af magisk realisme, der på én gang er velkendt og nytænkende.
Ved at bruge teknikker, som vi kender fra naturhistoriske illustrationer, søger han i sine indviklede visuelle fortællinger at trække publikum ind i en nostalgisk verden. Hans brug af subtile og ofte forvirrende detaljer, som er karakteristiske for hans malerier, forvandler disse - ved første blik tilforladelige - illustrationer til levende lignelser, allegorier og fabler, der hører hjemme et tidløst sted.

Taegan Treichel (f. 1991)
Taegan Treichels værker udspiller sig i en mytisk verden med rødder i hukommelsens tomme rum, der fyldes med mystik og folklore. Han maler en verden, som ikke er håndgribelig, og hvor mørtel og byggesten er skabt af et forstillet eller erindret indtryk af myter og ceremonier.
Malerierne får det samme liv, som tidens gang og hukommelsens unøjagtighed har givet hans egne minder, og beskueren mødes af en aura af magisk mystik.

Tune Andersen (f. 1958)
Tune Andersen arbejder typisk med zoologisk-naturvidenskabelige temaer, hvor menneskets forhold til dyreriget udfordres. Han er desuden anerkendt for sine - ofte kantede/humoristiske - portrætter.
Teknisk benytter han sig hyppigst af det sort/hvide fotografi, som han efterbearbejder med indridsninger (“tatoveringer”), olie-/akrylfarve, lakker eller sågar asfalt.
Siden 2011 har Tune Andersen udviklet, hvad han beskriver som “taxidermiske skulpturer”, hvor han konserverer og udstopper mindre dyr, fugle og fisk. Rariteterne er sammensat af dele fra forskelllige donorer og præsenteres i slags dioramaer af glas, messing, rustent jern og træ.