Skælskør Kunstforening præsenterer
THOMAS AGERGAARD

Fernisering lørdag d. 15. oktober kl. 13.00.

Udstillingsperiode 15. oktober - 6. november 2011.

Udstillingen er åben fredag, lørdag og søndag kl. 14.00 - 17.00
i Magasinet, Strandgade 14, Skælskør.

Fri entré - Alle er velkomne.

THOMAS AGERGAARD

15. OKTOBER - 16. NOVEMBER

Thomas er opvokset i en kunstnerfamilie. Han er mest kendt som saxofonist og komponist med baggrund indenfor jazzen, men han har siden sin ungdom også arbejdet med billedkunst og som 20 til 22 - årig tegnede han ugentligt dyrene i Zoo. Thomas fortæller, at hans billeder på en måde er illustreret musik. De er skabt med en hurtig streg; musikken er en meget hurtig kunstform, hvor hver brøkdel kan høres og mærkes.

Den hurtige streg komponerer han videre på, som en improvisation, der udvikles til en komposition. Farver er for ham livgivende, og han tror på, at farver påvirker os mentalt, på samme måde som former gør det. En spids kant og en rund bue påvirker os på hver sin måde, farver, former og lyd går i vores underbevidsthed og sætter spor.

Thomas håber, at hans billeder påvirker den fantasi vi alle er udrustet med, men som ikke alle giver lov til at komme til orde. Han håber, at hans billeder vækker glæde, og får betragteren til at undres. Han håber, at hans billeder får os til at trække på smilebåndet, og at vi går fra udstillingen med inspiration til lige netop det, vi hver især selv går og tumler med. Selv om hans billeder er meget intuitive, og at han selv kan blive overrasket over dem, så er han som musiker/komponist og kunstner meget ydmyg over for det han skaber.