Skælskør Kunstforening præsenterer NULLE ØIGAARD &
JOSEPHINE BERGSØE

Fernisering lørdag d. 20. august kl. 13.00.

Udstillingsperiode 20. august - 11. september 2011.

Udstillingen er åben fredag, lørdag og søndag kl. 14.00 - 17.00
i Magasinet, Strandgade 14, Skælskør.

Fri entré - Alle er velkomne.

NULLE ØIGAARD &
JOSEPHINE BERGSØE

20. AUGUST - 11. SEPTEMBER 2011

Kunstforeningen præsenterde med glæde to kunstnere sammen, nemlig Nulle Øigaard med skønne malerier i stof og tråd, og Josephine Bergsøe med de smukkeste smykker i guld og sølv.

Nulle Øigaard har haft eget værksted siden 1957, hvor hun blev uddannet fra Kunstakademiets malerskole. Hun er blevet kendt for sine utroligt smukke collager i tekstil, hvor hun arbejder med gennemsigtige og andre forskellige stoffer der nedsys lag på lag, og afspejler bl.a. Middelhavslandenes farvespektre og lysstemninger. Hun har også arbejdet med scenografi og udført udsmykninger.

Josephine Bergsøes smykker er udført i 18 eller 22 karat guld, eller en kombination af sølv og 22 karat guld, med ædelstene som diamanter, safirer og perler. Hun er uddannet hos guldsmed Klaus Kromann og har haft eget værksted siden 1989. Hun har lavet smykker til flere film, og har solgt smykker til kendte skuespillere som f.eks. Meryl Streep og Jeremy Irons.