Marianne Christoffersen

Skælskør Kunstforening præsenterer

MARIANNE CHRISTOFFERSEN

Fernisering lørdag den 10. oktober kl. 13.00

Kunstneren vil være til stede til ferniseringen
Der bydes på et let traktement samt et glas vin

Udstillingsperiode 10. oktober - 1. november 2015

Udstillingen er åben fredage, lørdage og søndage kl. 14.00 - 17.00
Magasinet, Strandgade 14, 4230 Skælskør

Fri entré - Alle er velkomne

MARIANNE CHRISTOFFERSEN

10. OKTOBER - 1. NOVEMBER 2015

Marianne Christoffersen er en dansk kunstner, der beskæftiger sig både med maleri og tegning. Mest kendt er hun nok for sine malerier, hvor hun oftest bruger et fantasifyldt motivunivers med et mylder af menneskefigurer og dyr. Hun er fabelagtig til at studere de personer, hun tilfældigvis møder, og de situationer hun oplever, og lagre dem i baghovedet til senere brug. I arbejdsprocessen er det derfor ofte hendes erindringer, hun hiver frem som inspiration til en farverig skildring af dagliglivet.

Markante farver i lag er et af hendes kendetegn. De mange lag giver værkerne en helt særlig dybde, og de efterlader oftest figurerne med en effektfuld konturlinje omkring sig. Det er også tydeligt at se på Marianne Christoffersens kunst, at humor er essentielt for hende. Og mange af hendes figurer har derfor en befriende humoristisk tilgang til omverdenen.

Marianne Christoffersens streg er nærmest grafisk - og får værkerne til at virke lette og enkle. Men det betyder ikke, at Marianne Christoffersen sparer på detaljer. Snarere tvært imod. Således kan man som beskuer bruge lang tid på at gå på opdagelse i hvert et værk.

Tegning er en anden gren af Marianne Christoffersens kunstneriske udtryksform. Hun arbejder både med croquis og portrætter. Ved udstillingen i Skælskør vil Marianne Christoffersen præsentere et bredt udvalg af tegninger i Magasinets lille rum.

Tilbage i 2004 har Marianne Christoffersen været tilknyttet Aarhus Kunstakademi og Grafisk Skole i Aarhus. Siden har hun en lang liste af udstillinger på sit CV - primært i Danmark - men også i Rom og på Sicilien. Ligesom hun også har stået for forskellige udsmykningsopgaver.