Skælskør Kunstforening præsenterer multikunstneren ERIK CLAUSEN

Fernisering lørdag d. 20. august kl. 18.00.
OBS! Kl. 20.00 indleder Erik Clausen sin nyeste film "Frihed" i Kosmorama.

Udstillingsperiode 28. august - 19. september 2010.

Udstillingen er åben fredag, lørdag og søndag kl. 14.00 - 17.00
i Magasinet, Strandgade 14, Skælskør.
OBS! Udvidede åbningstider under Den Kulturelle Folkefest.

Fri entré - Alle er velkomne.

ERIK CLAUSEN

28. AUGUST - 19. SEPTEMBER 2010

At få lov til – ja ligefrem at blive inviteret til at udstille i en by, hvis navn ender på ”skør” – det kan ikke være flottere – det er da inspirerende. Det er lige noget for mig!

Jeg hedder Erik Clausen og laver blandt andet billedkunst, men er nok mest kendt for film. Nu myldrer jeg ned med mine seneste værker, og så skal vi lege sammen og lave en god udstilling, som jeg håber bliver til stor fornøjelse for beboerne i SkælSkør og omegn.

Jeg holder meget af at udstille i kunstforeninger, modsat de mere kommercielle kunstgallerier, men derfor kan I godt forberede jer, og skrabe lidt sammen af førtidspensionen eller de penge I har liggende i en cigarkasse under madrassen. Som maler at drage ud på en udstilling helt derud i de fjerneste reservater, så er det deprimerende at skulle slæbe hele udstillingen hjem igen. Den må gerne halveres. Dybest set drejer det sig om at give en oplevelse, og det er det jeg går efter.

Det skal nok gå.

Jeg glæder mig !..