Artem

Skælskør Kunstforening præsenterer

Billedkunstner ARTEM

Fernisering søndag den 23. oktober klokken 13.00

Kunstnerne er til stede, og der serveres et let traktement samt et glas vin.

Udstillingsperiode 23. oktober – 13. november 2016

Udstillingen er åben fredage, lørdage og søndage kl. 14.00 - 17.00
Magasinet, Strandgade 14, 4230 Skælskør

Fri entré - Alle er velkomne

Læs mere om udstillingen HER.

Billedkunstner ARTEM

23. OKTOBER – 13. NOVEMBER 2016

Artem Alexeev er født i 1972 i St. Petersborg, hvor han også er uddannet på Kunstakademiet. Hans klassiske og konservative uddannelse har givet ham et fast fundament inden for farvelære, perspektiver og teknikker. Og der er ingen tvivl om, at han er en meget dygtig billedkunstner, der behersker de gamle dyder. Netop derfor slipper han afsted med hele tiden at bryde med det konventionelle og det forventelige i sin kunst. I stedet har han fundet sit kald ved at udforske det uforudsigelige.

Han mener selv, at det er hans russiske baggrund, der hele tiden får ham til at kredse om de mere eksistentielle spørgsmål, når han arbejder. For tiden er han særligt inspireret af kvantefysik – stoffers egenskaber og samspil. Men når han arbejder på sine værker, lader han sin intuition få overtaget. Med kalkulerede penselstrøg og skæve perspektiver, skaber han dynamik og forskellighed i værkerne. Han arbejder både i et figurativt og i et abstrakt motivunivers. Hans kunstneriske proces er under konstant udvikling og løsrevet for enhver form for rutine.

Artem Alexeev er primært maler, men han arbejder også meget med grafik. Han benytter sig af en bred pallette af materialer. Oliemaling er en af favoritterne, men der er også plads til akrylmaling, pasteller, kul og grafit.

Siden 1999 har han boet og arbejdet i Danmark. Han har blandt andet haft soloudstillinger i USA, Frankrig og på Kirsten Kjærs museum i Frøstrup. Han har også været repræsenteret på gruppeudstillingen Den Frie i København.