Sommerudflugt søndag den 27. maj 2018

OBS - Få pladser tilbage!

Så er programmet for årets sommerudflugt på plads - og vi åbner nu op for tilmeldinger. Skynd dig at bestille, hvis du vil være sikker på en plads - der er begrænsede pladser, og vi har tradition for en udsolgt tur.

Her er en kort gennemgang af hvad vi kommer til at opleve. En mere udførlig beskrivelse sendes særskilt ud til jer snarest.

Bussen kører fra Gammeltorv klokken 9.00, og så er første stop i Charlottenlund, hvor vi besøger keramiker Christian Bruun og glaskunstner Anders Raad. Her bliver der også tid til at spise egen medbragt frokost. Herefter tager vi til Øregaard Museum og ser papirkunstner Peter Callesens fantastiske udstilling; Skindød. Sidste stop er et besøg hos multikunstnerne Christella Bamford og Helge Nordstrøm i Hvalsø, hvor de bor og arbejder. Her får vi en rundvisning i deres vidunderlige, kreative verden fyldt med malerier og keramik. Klokken ca. 18.00 er vi tilbage i Skælskør.

Prisen er 300 kroner for medlemmer og 375 for ikke-medlemmer.
Bindende tilmelding til foreningens formand Pernille Kirkeskov-Hansen - helst på mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. - alternativt på telefon 40334550. Herefter overføres beløbet til foreningens konto: 6150 - 4038292. Husk at skrive Udflugt + dit navn på overførslen.