Kunstnerforedrag på Skælskør bibliotek

Torsdag den 9. november 2017 klokken 19.00 inviterer Skælskør Kunstforening til et spændende foredrag med billedkunstner Ditte Ejlerskov, som efter flere års virke i udlandet nu har bosat sig i Skælskør. Ditte Ejlerskov er som ung, fremadstormende samtidskunstner for nyligt kommet på alles læber, da det var hende, der stod for det officielle statsministerportræt af Helle Thorning-Schmidt, der nu hænger på Christiansborg. Men hendes kunst er andet og meget mere end det - og det vil hun altsammen fortælle om denne aften.

Foredraget koster 75 kroner for medlemmer og 125 kroner for ikke-medlemmer inkl. kaffe og småkager. Billetterne sælges efter først-til-mølle-princippet ved henvendelse til Roland Ipsen enten på mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller på telefon: 20201336.